fredag, april 24, 2009

Hvad er det vi humanister kan?

Hvem har ikke fået spørgsmålet: Hvad vil du så bruge det til? Når talen falder på valg af uddannelse og karriere. Min erfaring siger mig desværre, at svaret ikke altid ligger lige for, når man har valgt en humanistisk studieretning, men hvorfor egentlig?

Mulighederne er jo uendelige, men måske netop årsagen til, at det kan være svært at definere sin profil, når man bliver lukket ud fra universitetets trygge og måske lettere virkelighedsfjerne mure. Når det gælder om at differentiere sig på et, for tiden, overfyldt jobmarked, så er det centralt at vide, hvad det er, man kan sælge sig på. Jeg tager for det meste udgangspunkt i min erhvervserfaring og personlige kvalifikationer og glemmer måske at trække på de kompetencer, jeg har tilegnet mig i løbet af de fem år, jeg har studeret dansk og kommunikation.

Tilbage i 2006 lavede Humjob, der dengang fungerede som en jobportal, en spørgeskemaundersøgelse blandt humanister, der gik ud på at definere nogle kernekompetencer inden for de humanistiske studieretninger. 
Tag et kig på resultatet og tilføj gerne til listen, da det kan gavne både dig selv og dine humanistiske artsfæller!

Humanister kan:
  • fordybe sig og analysere med henblik på at løse komplekse spørgsmål 
  • arbejde selvstændigt og tage initiativ i arbejdsprocessen 
  • trække på den menneskelige side og bruge un¬derteksten; det, der ikke umiddelbart er synligt, men står mellem linjerne 
  • forholde sig kritisk og argumenterende
  • se tingene fra forskellige vinkler: kan indkredse en problemstilling
  • gå på fagligt kompromis på grund af en villighed til at tænke sig selv ind i en ny sammenhæng
  • danne overblik og arbejde selvstændigt og systematisk: evne til at strukturere eller være disciplineret og lærevillig 
  • bearbejde kompleksitet og formidle forståelse videre, så det komplekse bliver tilgængeligt
  • analysere og konkludere på et omfattende materiale: research og analyse
  • bruge en analytisk sans og reflektere over, systematisere og strukturere arbejdsopgaver
  • bruge sin indsigt i - og indstilling til – samfundsforhold. Humanister er kulturelt og socialt orienteret. Har en totalorientering om, hvad der foregår 
  • bruge sit menneskekendskab: forstå de mennesker, man arbejder sammen med og formidler til. Bruge sin bevidsthed og forståelse om en konkret målgruppe 
  • bruge sin formidlingsevne. Kan formidle både mundtligt og skriftligt: humanister har sproglige kompetencer/kvalifikationer, kreativitet og kommunikative evner.
  • arbejde tværfagligt og oversætte kulturer: humanister har et positivt ry inden for jobtyper, der kræver en høj grad af kulturel kompetence, særlig teoretisk indgangsvinkel til forståelsen af menneskelig adfærd eller kultur¬forståelse 
  • navigere og danne netværk 
  • arbejde kvalificeret med de nyeste teknologiske redskaber 
  • være konceptudvikler 
  • komme med ny viden og specialistkompetencer. Det humanistiske perspektiv, den kulturelle dan¬nelse og forståelsen for forskelligheden medfører, at humanister er gode til at håndtere størrelser som f.eks. etik, holdninger og værdier 
  • lave kvalitative og kvantitative analyser og stille de helt rigtige spørgsmål i borger- og brugerinddragelsesfasen
/Nanna

mandag, april 20, 2009

Om Humjob

- et site for humanister i erhvervslivet, hvor alle kan deltage i debatten.

Humjob er:

Et netværk
- udvid dit netværk og mød andre humanister gennem Humjob på Twitter og Facebook. Måske også til arrangementer rundt omkring i landet...

En opslagstavle for humanister
- via sin Twitter kan enhver "hænge flyers op" på Humjob.dk ved at tagge sit tweet med #humjob eller ved at skrive Humjob et sted i tweetet.
Det sker ved, at vi på hjemmesiden har lavet en søgning på tweets med ordet "humjob".
- man kan selvfølgelig også kommentere på Humjobs Wall på Facebook.

Et indspark i debatten om hvad humanister kan
- her på bloggen vil vi af og til poste indlæg. Men samtalen på Humjob.dk over Twitter og Facebook er i sig selv et indlæg i debatten.

Et community to-go
- vi har gjort det nemt at deltage på Humjob.dk, da du ikke behøver registrere dig, men blot bruge de profiler, du i forvejen har på Facebook, Twitter, Youtube osv...

En medlemsstyret interesseorganisation
- Humjob er lavet for og af humanister. Indlæg, analyser, forslag, arrangementer osv. modtages på humjobs@gmail.com eller til Humjobs profiler på Facebook og Twitter.

lørdag, april 11, 2009

Hvad skal vi med humanistisk forskning?

Humanistisk Forum arrangerer 30/4 debat om humanistisk forskning:
"Center for Forskningsanalyse har netop foretaget en ny undersøgelse, der viser at mange politikere ikke rigtigt regner humanistisk forskning for forskning.
Tidligere undersøgelser har vist, at befolkningen giver udtryk for det samme, når de bliver spurgt om betydningen af humanistisk forskning.

Disse undersøgelser står i et grelt modsætningsforhold til det forhold, at humanistiske forskere er meget efterspurgte og med stor hyppighed optræder i den
offentlige debat. Også erhvervslivet efterspørger i stigende grad humanistisk viden og kompetencer.

For Humaniora er vejen mellem forskning og formidling kort. Vi vil godt diskutere, hvad den manglende respekt for humanistisk forskning kan skyldes – og hvad vi kan gøre for at vende dette billede.

Indlæg af:
Karen Siune, Centerleder, Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet: Befolkningen og politikeres syn på humanistisk forskning
Britta Thomsen, (S) Medlem af Europa-parlamentet: Humanisters betydning i fremtidens Europa
Steen Nepper Larsen, Lektor, GNOSIS, Aarhus Universitet: De nødvendige smagsdommere og det elitære universitet
Sune Auken, Lektor, Københavns Universitet: Humaniora i samfundet og forsvaret for det borgerlige universitet

Indleder og ordstyrer: Professor Cathrine Hasse, DPU.
Arrangør: Humanistisk Forum."
Læs mere på Humanistisk Forum
Tilmeld event på Facebook

tirsdag, april 07, 2009

Videoer om humanistiske discipliner

Nogle af de større humanistiske discipliner præsenteret af Grant MacEwan College, Canada:



HumJob er fortaler for at bruge den internationale kandidatgrad for humanister (Master of Arts), hvorunder også nogle af samfundsvidenskaberne (Social Sciences) hører.
De danske universiteter skelner derimod mellem Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Mere om humanities og studiet af human condition, som bl.a. sociology, psychology og anthropology beskæftiger sig med.
Læs også om Digital humanities.

mandag, april 06, 2009

Kontakt

Deltag på Facebook, Twitter og Youtube.

Følg samtalen på www.humjob.dk.

Mail HumJob: humjobs@gmail.com

HumJob åbner op

HumJob åbner op på ren web 2.0 manér. Tilføj HumJob på din Facebook, Twitter eller Youtube og mød andre humanister i erhvervslivet.

Deltag via dine profiler på de sociale netværk og følg samtalen på http://www.humjob.dk/.